SFO på Elverhøjens Skole
SFO skal danne den sidste del af en sammenhængende hverdag for børn på Elverhøjens Skole
Aktiviteterne i SFO tager udgangspunkt i børnenes læring, dannelse og trivsel.
Aktiviteter i SFO har som udgangspunkt rodfæste i barnets frie valg og den læring og dannelse, der er i dette. Pædagogerne på Elverhøjen er centrale for den sammenhængende dag for primært børn, men også forældre. Derfor har det stor betydning, at pædagogerne deltager i undervisningen i hele basisskolen, hvor de bidrager med deres særlige kompetencer.
Den sammenhængende skoledag for børnene betyder også, at primært SFO har en opgave i at udvikle samarbejdet med det omgivende samfund, eksempelvis idræts- og foreningslivet.
SFO Kerneopgave
SFO’en er et pædagogisk tilbud til alle børn i indskolingen, dvs. fra 0.-3. klasse.
SFO’ens kerneopgave er, at skabe en meningsfuld og udviklende eftermiddag for de børn, hvor viden, færdigheder og kompetencer er vigtige pejlemærker.
Alle pædagoger i SFO lægger timer i skolen og det betyder, at der er en tæt sammenhæng mellem det enkelte barns dag i henholdsvis skole og SFO, som giver de professionelle rigtigt gode muligheder for at tilgodese det enkelte barns behov på bedst mulig vis inden for de givne rammer.
Til hver klasse er der knyttet en bestemt pædagog.
Fællesskaber
I SFO er der gode muligheder for at skabe en inkluderende fællesskaber, hvor børn og unge oplever at være en del af fællesskabet.
Åbningstider i SFO
Åbningstider på skoledage
| MorgenSFO | kl. 6.30-8.00 |
| Mandag til torsdag | kl. 13.00-17.00 |
| Fredag | kl. 13.00-16.00 |
Åbningstider på skolefridage og i -ferier:
| Mandag til torsdag | kl. 6.30-17.00 |
| Fredag | 6.30-16.00 |